
100 år med Odder
Odder Barnevognsfabrik blev grundlagt med en vision om at skabe den bedste barnevogn, og det mål har aldrig ændret sig. Fra de første vogne i et baglokale til dagens moderne modeller har fokus altid været det samme: høj kvalitet, holdbarhed, sikkerhed og tryghed.
Odder barnevognen har været en stor del af det danske gadebillede, siden Roland Petry byggede den første Oddervogn til sin søn i 1925. En blev til mange, og Oddervognen flyttede ind i parcelhuskvarterer, på villaveje og i institutioner. Den blev billedet på den danske barnevognskultur. I dag er Odder den eneste tilbageværende barnevognsfabrik i Danmark, og mange af modellerne anvendes dagligt i landets dagplejer, vuggestuer og børnehaver.
Med vores jubilæum ønsker vi sammen med Odder at sige tak - og samtidig give jer muligheden for at bringe traditionen videre ind i fremtiden. For behovet for at give børn en god start ændrer sig aldrig. Behovet for at give trygheden videre fortsætter i generationer.
Hos Odder overlades intet til tilfældighederne. Alle vogne testes efter den europæiske sikkerhedsstandard EN 1888, og materialerne er testet og godkendt af Teknologisk Institut. Resultatet er barnevogne, der både er sikre, slidstærke og praktiske i hverdagen - også i det uforudsigelige danske klima.
Detaljen tæller: Hos Odder lyttes der til kundernes ønsker og behov, hvilket sikrer, at ny funktionalitet og forbedringer løbende implementeres i designet, helt ned til mindste møtrik.
Holdbare materialer: Metervarerne til kollektionerne er testet af Teknologisk Institut for at sikre lang levetid og modstandsdygtighed.
Odder Barnevognsfabrik har altid haft fokus på ansvarlighed, både lokalt og globalt. I dag betyder det, at vi genbruger materialer i produktionen, nedbringer spild og vælger løsninger, der holder til mange års brug. Mange af vores rester bliver endda brugt til kreativ leg i institutionerne.
Odder Barnevognsfabrik har et mangeårigt samarbejde med Odder Kommune omkring aktivering og beskæftigelse, og virksomheden blev i 2007 præmieret med titlen som Årets rummelige virksomhed i Odder Kommune.
Fabrikkens historie i Odder er et stærkt fundament for driften, og som en lokalt forankret virksomhed stræber man efter at give tilbage til det samfund, man er en del af - bl.a. gennem støtte til byens ungdoms- og idrætsliv, herunder gymnastik, svømning og håndbold.

Odder Green er et klogt valg til hverdagen i institutioner. Med en kasse i 100% genbrugsplast, en stærk el-moter og et brugervenligt design er den både skabt til at lette arbejdet og til at holde i mange år. Som Danmarks eneste barnevognsfabrik fortsætter Odder traditionen for dansk håndværk - nu med endnu mere fokus på ansvarlighed.

Hos BabySam Institution er vores mål enkelt: at gøre hverdagen nemmere og mere tryg for jer.
Med en BabySam Serviceaftale slipper I for bekymringer om vedligeholdelse og reparationer, så I kan fokusere på det, der virkelig betyder noget - børnene og deres læring.
Skarpe jubilæumstilbud
i vores Odder jubilæumsavis
Gælder fra 20/10 t.o.m. 31/12 2025, så længe lager haves.
Historien om Oddervognen begynder i et baglokale syd for Aarhus, nærmere betegnet i Odder. Det var her starten på drømmen om Oddervognen tog sine spæde skridt. Og det er de skridt, der blev begyndelsen på den Oddervogn, vi kender i dag: En barnevogn med fokus på sikkerhed, kvalitet, komfort og design.
I takt med efterspørgslen voksede produktionen, og i 1964 flyttede fabrikken til sin nuværende adresse i Odder, hvor den stadig ligger i dag. Siden 2008 har Odder Barnevognsfabrik været en del af BabySam-koncernen.
I år fejrer Odder 100-års jubilæum. Det er en fejring af barndommens tryghed, dansk håndværk og alle de generationer af børn, der er vokset op i en Odder. Og det er en fejring sammen med jer - institutioner, der hver dag vælger løsninger, hvor komfort, driftssikkerhed og kvalitet gør en forskel i børns hverdag.
Dansk design af Oddervognen siden 1925
Vi har produceret barnevogne på fabrikken i Odder siden 1925 og vil fortsat producere en dansk barnevogn ud fra vores 4 kerneværdier:
Kvalitet ♦ Design ♦ Sikkerhed ♦ Funktionalitet
Kontakt: Tlf. 73 83 00 00 Mail: inst@babysam.dk