Popupshop børnetøj

Det danske brand Popupshop har siden 2007 designet og produceret økologisk og bæredygtigt tøj til børn i alle aldre. Alle produkter fra brandet er FAIR TRADE-certificeret, SA 8000-certificeret eller GOTS-certificeret i forsøget på at opretholde gode vilkår ikke kun for miljøet og de børn, der bærer tøjet, men også for dem, der står i produktionen. Her er der fokus på tidløse designs af høj kvalitet, som kan mikses og sammensættes lige, som man har lyst. Af materialer bliver der blandt andet brugt økologisk bomuld, tencel og bambus, som alle er bløde materialer, der vil føles behagelige mod dit barns hud. Og i en tid, hvor den bæredygtige livsstil hitter, så er mange forældre vilde med tanken om økologisk tøj til ungerne. Men det er ikke den eneste årsag til, at Popupshop har opnået stor popularitet. Kollektionerne bærer tydeligt præg af brandets forkærlighed for naturen, for her er det dyreprint og naturfarver, der dominerer udvalget – og børnene elsker det.

 

Popupshop hos BabySam

Er dit barn helt tosset med dyr, så vil tøjet fra Popupshop helt sikkert falde i god jord. Her finder du nemlig alt lige fra gorillaer og heste til pingviner, bjørne og løver sødt placeret som print på bukser, bluser og heldragter. De baggy leggings fra brandet er utroligt populære, da de både kan gå til piger og drenge, og det er helt tilladt at sætte et par løvebukser sammen med en bjørnetrøje, hvis det er det, dit barn går og drømmer om. Der er ingen tvivl om, at vi hos BabySam er meget stolte af at kunne tilbyde Popupshop som et af vores økologiske brands. Deres unikke måde at designe tøj på gør dem yderst populære ikke kun blandt børn, men også blandt forældre. Men ikke nok med søde designs, så er tøjet også lavet i slidstærke materialer, der kan tåle lidt af hvert. Popupshop forsøger at nå ud til mange forskellige børn i forskellige aldersgrupper, og med deres lette og legende stil uden alt for mange forstyrrende detaljer, har de formået at danne et helt unikt brand.

 

Rene produkter til dit barn

Hos BabySam kan du finde et stort udvalg af økologiske produkter til dit barn. Med økologi kan du være sikker på, at dit barn ikke bliver udsat for sundhedsskadelige kemikalier. Dog findes der mindst lige så mange brands, hvor fokus ligger på noget andet, og det er selvfølgelig individuelt, hvad man som forælder vælger at prioritere. Heldigvis kan du finde lidt af hvert her i vores webshop. Se alt det, vi kan tilbyde af tøj og sko til dit barn, og forelsk dig i unikke styles til både piger og drenge. Vælger du at handle i vores onlineshop, så venter der dig en række spændende fordele. Vi tilbyder altid fri fragt til din nærmeste BabySam butik, levering på 1-3 hverdage samt hele 365 dages fuld returret. Du er selvfølgelig også altid velkommen i en af vores mange fysiske butikker, som du finder mere end 30 af på landsplan.