Bløde bamser fra Jellycat

Hos Jellycat har de gjort det til en dyd hele tiden at skabe nye sjove bamser, der kan gøre dagen lidt bedre for børn verden over, og hos Jellycat går de til opgaven med at skabe finurlige tøjdyr med stor passion for design. Hvert år i januar og juni præsenterer Jellycat nye designs af bløde tøjdyr, som kan glæde børn og voksne, og hos BabySam har vi selvfølgelig også et stort udvalg af de nyeste og sødeste krammebamser fra Jellycat. For det er et legetøjsmærke, der er lidt ud over det sædvanlige. Når du og dit barn første gang har forelsket jer i en af de skønne bamser, er vi sikre på, at det kommer til at være kærlighed for livet. Så tag et kig på vores sortiment af de fantastisk bløde bamser og tøjdyr fra Jellycat og find den helt perfekte bamse til dit barn.

 

Den rigtige bamse er noget helt særligt

De fleste af os har nok haft en bamse som barn, der bare var lidt bedre end de andre bamser. Den bamse, som man altid skulle sove med, og som man forsigtigt lagde på hovedpuden og puttede under dynen. Bamsen, der var med på alle ferier, og som til sidst endte med at få en grumset farve, fordi den var med overalt og blev udsat for lidt af hvert. Den rigtige bamse er noget helt særligt for små børn, og man kan som voksen blive helt sentimental, hvis man finder en gammel kær bamse i en kasse på loftet. En bamse giver tryghed og kan være med til at trøste de små guldklumper, når det hele bliver lidt for overvældende. Derfor er det også uundværligt for ethvert barn at have en god bamse, der er lidt ud over det sædvanlige. Hvis du vælger en af de superbløde bamser fra Jellycat, kan du være sikker på, at dit barn har fået en ven for livet, som vil være med i tykt og tyndt. Jellycat skaber hele tiden nye finurlige bamser, og her hos BabySam kan du blandt andet finde bløde kaniner, søde elefanter, aber og mange andre fine bamser i forskellige størrelser fra Jellycat.

 

Fyld børneværelset op med gode legesager

Ud over den rette bamse, skal der også en masse andet sjovt legetøj til, som dit barn kan bruge mange timer på at lege med, og hvor fantasien kan få frit løb. Hos BabySam har vi altid et stort udvalg af en masse forskelligt legetøj, så dit barn nemt kan få en masse sjov på sit værelse. Vi har både mange sjove kostumer, som børnene kan klæde sig fjollet ud i, gode spil og gåvogne.